tanguero.dk

Tangoordbog

Den argentinske tango kommer - ikke underligt - fra Argentina. Derfor er de ord og udtryk, som bruges til at beskrive trin og bevægelser i dansen også argentinske (dvs. spanske)


Her er en "ordbog" over de mest almindelige udtryk:

Abrazo: Omfavnelse - udtryk for dansefatningen i argentinsk tango.

Barrida: Fejning. En danser fejer med sin fod partnerens fod til en ny position uden at miste kontakten til foden.
Barridas føres enten på indersiden eller ydersiden af partnerens fod. Teknikken er forskellig.

Adelante: Forlæns.

Adorno: Ornament - trin, som udføres som "pynt" (oftest af damen), men som ikke forstyrrer partneren i sin dans.

Atrás: Baglæns

Boleo: (af "bolear" - at kaste) En boleo udføres oftest af damen enten som en"høj" boleo eller som en "lav" boleo i forbindelse med et ført retningsskift, typisk i ochos.

Cadena: Kæde. En serie (ofte hurtige) trin i danseretningen, hvor parret drejer om sig selv og skiftes til at udføre de samme trin ofte includerende ganchos eller sacadas

Caminar: At gå sammen i abrazo.

Candombe: En dans, som oprindeligt blev danset blandt efterkommere af sorte slaver i Rio de la Plata regionen til musik af afrikansk oprindelse med en tydeligt markeret rytme spillet på "tamboril” (en slags tromme)

Colgada: Variation, ofte i forbindelse med drejning (giro), hvor parterne akse hældede fra hinanden. Begge dansere er principielt ude af akse i drejningen (man taler om "delt akse").

Cortina: ("gardin") En kort musicalsk "pause" mellen tandaerne på en milonga. Der spilles et kort stykke ikke-tango-musik, som tegn til danserne om at der kan skiftes partner.

Gancho: ("krog" ) En danser hægter med sit ene ben partnerens ben i et "svip" rundt om benet og tilbage. Ganchos kan udføres af begge parter både på indersiden og ydersiden af partnerens ben.

Giro: Drejning.

Lapiz: (Blyant/pen) En danser "tegner" med sit "løse" ben en cirkel på gulvet med tåen eller indersiden af foden, medens han/hun drejer (eller venter) på standbenet. Det kan varieres fra små ornamenter i venteposition til stort udførte bevægelser.

Milonga (1): En kvik, glad og meget rytmisk dans, hvor tangoens trin bruges. Det er essentielt at man følger beatet (takten).

Milonga (2): Milonga er også det ord, som bruges om et sted, hvor der danses tango, milonga og tangovals.

Milonguera: Betegnelse for en kvinde, som ofte går på milongaer, og for hvem det at danse tango er en stor og vigtig del af livet. som mestrer og og giver tangoens essens udtryk.

Milonguero: Betegnelse for en mand, som ofte går på milongaer, og for hvem det at danse tango er en stor og vigtig del af livet. som mestrer og og giver tangoens essens udtryk.

Molinette: En drejning, hvor damen danser rundt om herren som centrum for rotationen. Som navet i et hjul.

Ocho: Ocho betyder 8. Udtryk for trin, hvor (oftest) damen bevæger sig i 8-tals lignende figur. enten forlæns (ocho adelante) eller baglæns (ocho atrás).

Ocho cortado: Afbrudt ocho

Planeo: Opstår når manden træder frem på én fod (oftest venstre) og pivoterer med det løse ben "hængende" efter, medens damen danser nogle trin rundt om ham. Planeo kan også forekomme, når manden stopper damen og danser rundt om hende, medens hun pivoterer på sit standben. Kan udføres af begge parter.

Resulociòn: (afslutning) Afslutning på basisfiguren (el base)- typsik figurens trin 6, 7 og 8.

Sacada: En danser "flytter" partnerens fod eller ben ved at indtage pladsen, hvor partnerens fod er og ved sin vægtoverførsel "tvinger" partneren til at flytte sig.

Salida: "udgang". Bruges om det indledende trin i en tangosekvens - oftest brugt om trin 2, sidetrinnet i basisfiguren (el base).

Soltada: Damen føres i en halv eller hel drejning under herrens arm.

Tanda: Et sæt af tre eller fire sange/numre af samme type danserytme (tango, tangovals eller milonga) Tandaer adskilles af et kort stykke "ikke-tango musik (se “cortina”), som giver mulighed for at skifte partner. Det anses for "god tone" at danse hele tandaen med den samme partner, med nindre herren er uhøflig, grov, irettesættende overfor damen. I de tilfælde kan damen sige tak for dansen og gå, før tandaen er slut.

Tanguera: Kvindelig tangodanser.

Tanguero: Mandlig tangodanser

Volcada: (af "volcar ", at tippe eller vælte): Herren fører et trin, hvor damen må læne sig fremad og "vælte ind i mod herren, som støtter hende, så ikke hun falder. Kan bedst udføres i tæt stil.

Vi bruger ikke cookies.