tanguero.dk

Om argentinsk tango
Den argentinske tango er meget anderledes end den tango, de fleste kender eller tænker på, nemlig den "danseskoletango", som de måske selv lærte som børn, eller som vi ser i TV, når der transmitteres fra Europamesterskaber eller f.eks. i "Vild med Dans". Men det er så langt fra den dans, der her er tale om.

Den argentinske tango er varm, kærlig, indfølende, drilsk, kreativ og 100% improviseret.
Der er mange "historier" og meninger om, hvordan tangoen opstod. En af dem er, at den opsod i det 19. århundrede blandt fattige indvandrere, havnearbejdere, ludere og lommetyve i Buenos Aires' havnekvarterer. Der er skrevet bøger om tangoens opståen og udvikling, og meget er beskrevet på et utal af hjemmmesider.
Idag har interessen for denne fantastiske dans bredt sig ud over verden med en helt utrolig fart. Og det er ikke bare mode eller en global dille. Jeg er sikker på, at mange, som jeg, anser den argentinske tango for verdens bedste og mest anvendelige pardans, som findes. Den kan danses til næsten al musik.
Stacks Image 8
Kan du det grundlæggende, giver tangoen mulighed et fantastisk og intensivt møde med en partner.
Tango er en "gå-dans" og stiller ikke store krav til kondition.
Til gengæld stiller den krav til din balance, kropskontrol og ikke mindst nærvær og opmærksomhed på din partner.
Herren (eller "føreren")skal lære, hvad det vil sige at føre og damen (eller "følgeren") skal lære at lytte og mærke med hele kroppen for at
kunne følge herrens føring.

Og så kan den argentinske tango kan danses lige så længe, vi kan stå på benene.


Vi bruger ikke cookies.